Handelsbetingelser for Leaseon.dk
1. Formål og afgrænsning af ansvar
Leaseon.dk er en platform, der har til formål udelukkende at eksponere tilbud og annoncer. Vi er ikke involveret i nogen transaktioner, pengeoverførsler, eller andre aspekter af handlen mellem køber og sælger. Leaseon.dk tager ikke ansvar for nogen aktiviteter, herunder køb, salg, bytte eller anden handel, der er igangsat, aftalt eller på anden måde forbundet med annoncer, opslag eller anden eksponering fundet på vores website, vores Facebook-side, eller andre medier ejet af Leaseon.dk.
2. Brugerens ansvar
Som bruger af Leaseon.dk er du fuldt ansvarlig for dine handlinger i forbindelse med brug af vores platform. Du bærer det fulde ansvar for at handle fornuftigt og sikre, at du ikke bliver udsat for svindel, bedrageri eller andre former for uretmæssige handlinger som følge af kontakt med en sælger på vores website.
3. Overholdelse af regler og love
Du (sælger, køber, annoncør) er ansvarlig for at overholde alle relevante love, regler og bestemmelser i forbindelse med de tilbud, du præsenterer på Leaseon.dk.
4. Kontoansvarlighed
Ved oprettelse af en konto på Leaseon.dk accepterer du disse handelsbetingelser og påtager dig fuldt ansvar for aktiviteter foretaget gennem din konto. Hvis du vælger at låne dit login ud eller på anden måde tillade andre at bruge din konto, er du ansvarlig for alle handlinger foretaget via denne konto.
5. Ændringer i handelsbetingelser
Leaseon.dk forbeholder sig retten til når som helst at ændre disse handelsbetingelser. Det er dit ansvar som bruger at holde dig opdateret med de nyeste versioner af disse betingelser.